This is a Clilstore unit. You can link all words to dictionaries.

Biobrændsel

 

Når vi bruger biobrændsel, trækker vi også materiale ud af det store livskredsløb
Når vi bruger biobrændsel, trækker vi også materiale ud af det store livskredsløb

 

Der er energi i affald, træ og gødning

Biobrændsel er mange ting. Der er fast biobrændsel som træ, halm eller elefantgræs. Der er flydende biobrændsel som alkohol fra korn eller olie fra raps og der er biogas fra køers og svins gødning.

Biobrændsel skader ikke klimaet lige så meget som olie, kul og gas. Biobrændsler frigiver nemlig kun den mængde CO2, som planterne optog, da de levede. Biobrændsel fornyer desuden sig selv, fordi der hele tiden vokser nye planter op.

Men der ligger flere problemer og lurer.

Når vi bruger biobrændsel, trækker vi også materiale ud af det store livskredsløb. For det biobrændsel vi bruger, skulle have været tilbage i jorden og givet næring til nye planter. Derfor risikerer vi at udsulte jorden, når vi bruger store mængder biomasse.

Der opstår også problemer, når afgrøder til bioalkohol og andre biobrændsler bliver mere værd end afgrøder til mad og sultne munde. Madpriserne stiger – og det går især ud over dem, der i forvejen har for lidt.

Short url:   https://multidict.net/cs/4561